Skovskade

Udstoppet skovskade (Garrulus glandarius)

– – – Fuglen er solgt – Håber at få en på lager igen senere – – –

Skovskaden er let at kende på dens kulørte lyseblå vingefjer, og man kunne fristes til at tro at så pyntesyg en fugl er en af den slags fugle der rigtigt kan sætte gang i enhver fuglefest i skoven. Lad dig ikke narre af det pæne ydre, for bag de næsten Elton John agtige farver gemmer sig en fugl der sætter sine egne behov først.

Selvom skovskaden udadtil lever i monogame forhold på sikre territorier er det hverdag for hunnerne at have flere elskere i perioden op til æglægningen, med mindre hendes mand formår at holde disse bort. Og som om det ikke er syndigt nok, så nyder skovskaderne også at nappe hinandens æg og unger når far og mor er ude og lede efter mad. Og ikke nappe på sådan en børnelokker-kidnapnings-agtig måde, nej mere på sådan en haps-nu-ryger-du-ned-i-mavesækken-agtig måde. Så lad advarslen lyde igen: Lad dig ikke snyde af denne fine dræber, bag den pæne dragt banker et nyfoman-hjerte med rovmorder tendenser.

Men Rasmus, er der slet ikke noget godt at sige om denne fugl? Joo, det kan du tro. For henover sommeren og efteråret er der tale om en flittig fugl der gemmer mad i form af nødder og agern rundt omkring i skoven. Og til trods for dens beskedne hovedstørrelse er hukommelsen god nok til at skovskaden ville kunne tilmelde sig medicinstudiet uden at falde helt igennem. Op til flere hundrede gemmesteder kan den huske, og det selvom der ligger sne. Okay, den husker måske ikke dem allesammen, men vi kan jo allesammen komme til at glemme en eller to ting på indkøbslisten når vi er ude og handle.