Råge

Udstoppet Råge (Corvus frugilegus)

– – – Fuglen er solgt – Håber at få en på lager igen senere – – –

Der er få fugle der siger cognac, store cigarer og chesterfieldmøbler som en udstoppet råge. Dens sorte fjerdragt er stilet som en Martini (shaken not stired), håndsamlede engelske sportsvogne og Sean Connery i kilt til galapremiere. Ja, man fristes næsten til at sige at rågen gør sig bedre død og fyldt med halm, end den gør det under åben himmel, og bor man tæt på en rågekoloni er man nok enig i det gamle ordsprog: Hellere en råge med halm i røven, end ti råger i træet. Rågerne samles i kolonier, ikke ulig de danske studerende der klumper sig sammen i kollegier for at æde, sove og formere sig. Ligesom de studerende er rågerne støjende når de er mange sammen, og de nøjes ikke med at feste torsdag-fredag-lørdag. Nej, de fester alle ugens dage, og gerne fra solopgang til solnedgang, og det uden at sætte så meget som en seddel på opslagstavlen for at advarer eventuelle naboer.

Den tror måske at dens sorte jakkesæt, eller at dens privilegie af fredet fugl nok skal redde den fra eventuel ballade. Desværre for den har den forregnet sig, da der hvert år er flere råger der for opsagt deres lejemål. En opsigelse der bliver leveret med haglgevær og nogle gange følges op af en tur på panden. Vil du præsentere dine børn for rågesteg, har skoven i skolen en udmærket guide til retter med råge, inkl beskrivelse af hvordan I lovligt får fat i helt frisk rågebryst. Prøv det selv, eller stik den i hånden på ungernes lære med en opfordring om at ungerne skal ud og have lidt frisk luft.

Er du mere til det traditionelle danske køkken så er det måske bedre at overveje om du skal opgradere indretningen med en udstoppet råge… Jeg er sikker på at James Bond har en stående.

Yderligere information

Højde inkl fod

38 cm