Grønbenet rørhøne

Grønbenet rørhøne (Gallinula chloropus)

Den grønbenede rørhøne og dens fætter tyndbenet smørhøne, lever en forholdsvis anonym tilværelse i Danmark, til trods for dens massive tilstedeværelse. Du finder den grønbenede rørhøne stort set alle steder hvor der er vand, lidt ligesom de tyske turister ved vestkysten. Men oftest tiltrækker den sig ikke nævneværdig opmærksomhed.

Rørhønen nyder det gode liv i vandkanten med kulinariske specialiteter som krebs, frugter og frø, og måske er det derfor at den ikke føler et stort behov for at gøre sig til overfor medier og tilskuerne i dens dagligdag. Det er måske også derfor at den slipper for at ende med maven i vejret og rumpen fuld af bly når jægerne render rundt med deres hagl-spredere og leder efter madpakker med fjer. Enten det, eller også smager den bare ikke særligt godt. Til gengæld gør den sig godt som udstoppet, og netop denne grønbenede rørhøne er udstoppet og klar til en plads på i din reol.