Brun rotte

Udstoppet brun rotte (Rattus norvegicus)

Solgt! Og kan ikke sige hvornår jeg igen får fat i en udstoppet rotte… Men jagten er i gang.

Lad os være ærlige: det er måske ikke lige en udstoppet rotte der står øverst på listen over udstoppede dyr du gerne vil have stående på hylden. Men prøv så lige at tænk dig om, en udstoppet rotte på display i stuen er det ultimative bevis på at du har bukserne på derhjemme (og her skriver jeg til alle mænd). Vi kender alle de venner der har ofret deres perfekte anlæg nede fra HiFi Klubben fordi “…højtalerne ikke passede ind i indretningen” og vi har set fodbold flag og trøjer forsvinde ned i kælderen for en dag at ende på lossepladsen. En udstoppet rotte i bogreolen er det ultimative bevis på at du ikke er en af den slags mænd.

Har du allerede ofret anlægget, så drik dig mod til, kig din udkårne i øjnene og sig så med beslutsomhed: “Jeg har fundet denne virkeligt fede udstoppede brune rotte på internettet og overvejer at købe den… Kunstpause…. Men jeg ved ikke om den eller et par hvide Dali Rubicon højtalere vil passe bedst ind i indretningen.” Bam! Du har netop sikret dig dit livs bedste højtalere en plads i stuen. Og det helt uden du har købt rotten.

Også vil jeg slet ikke nævne hvor oplagt en udstoppet rotte er som hadegave eller practical joke. Når alt det er sagt vil jeg dog gerne påpege at den nævnte rotte er betydeligt sødere at se på end dem du vader rundt imellem når du besøger rotternes tempel i Inden. Læs mere om dette tempel her.