Brud

Udstoppet brud (Mustela nivealis)

Det fleste piger drømmer om at blive hvid brud, men det gør den danske brud sjovt nok ikke. Hvor dens svenske og norske søstre skifter til fra brun til hvid brud om vinteren, så beholder den danske brud hverdagstøjet på året rundt. Om det skyldes at de danske mænd ikke er mænd nok til at fortjene en hvid brud, eller om den bare er halv doven og meget praktisk anlagt skal jeg ikke gøre mig klog på.

Bruden er i øvrigt et sjovt lille dyr som er en af de bedste musefælder du kan finde. Den elsker de små Jerry’er og lader sig ikke stoppe af at musen løber hjem i sikkerhed. Som et andet SWAT team følger bruden efter musene ned under jorden og spiser gerne musene midt i musenes egne gange. Det er altså ikke et dyr du ligefrem invitere til middag hvis du er mus, for få situationer er så ydmygende som at blive spist til sit eget middagsselskab… og så på ens eget spisebord.

Bruden er samtidigt Danmarks mindste rovdyr, hvilket jo netop er en fordel når man skal følge efter musene ned i deres gange, men en ulempe når mårdyrerne skal udtage spillere til deres basket-hold.

 

Yderligere information

Højde inkl fod

12 cm

Længde

20 cm